Der er blevet lukket og slukket

Det sidste møde i Københavns amtsråd fandt sted den fredag den 8. december på amtsgården med en dagsorden, hvor der bl.a. blev gjort status over amtets nedlukning.

Efter vedtagelsen af strukturreformen i folketinget med stemmerne fra Venstre, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har der været omkring 2 år til at forberede den endelige nedlukning en række – fortrinsvis mindre - kommuner og landets 14 amter.

Efter 1. januar er der således 98 kommuner og 5 regioner til at udfylde det administrative og lokalpolitiske Danmarkskort.

De fleste af opgaverne, som er blevet løst af Københavns amt, er nu overført til Hovedstadsregionen, kommunerne i regionen eller til staten.

Ved udgangen af 2006 overtager regionen værdier for ca. 2.7 milliarder kroner, kommunerne overtager værdier for 539 millioner kroner og staten får resten svarende til ca. 395 millioner kroner. Nettoformuen er blevet noget mindre end først anslået. Årsagen hertil er at amtet i 2005-06 har haft betydelig flere udgifter end først antaget bl.a. på sygehusdriften, hvor det især er udgiften til fremmede sygehuse og sygesikringen, som har vejet tungt med 670 millioner kroner i ekstraudgifter. Hertil kommer at de lån, som amtet har været tvunget til at optage for at finansiere sin del af metroen på Østamager, indgår i opgørelsen af gælden, mens aktiverne overgår til Ørestadsselskabet uden om fordelingen af nettoformuen.

Som bekendt solgte amtet i juni 2004 sin del af NESA-aktierne sammen med først og fremmest Gentofte kommune.

Næsten alle pengene er siden blevet brugt på nye anlægsaktiver til gavn for borgerne i Københavns amt, således at knap 1.2 milliarder kroner af de 1.4 milliarder kroner som salget indbragte, er blevet til udstyr og nye mursten.

Blandt investeringerne er opstart på 1. fase af renoveringen af Amtssygehuset i Gentofte og en modernisering af strålekapaciteten på Herlev. Sidstnævnte skulle egentlig have været i gang på nuværende tidspunkt. Som følge af en strid med Siemens, som skulle levere de nye strålekanoner, er dette imidlertid ikke sket. Udbuddet gå nu om, da de nye strålekanoner teknisk set ikke kunne leve op til opgaven.

I forbindelse med moderniseringen af Gentofte vil der ligeledes blive bygget en højteknologisk operationsstue specielt for kikkertoperationer

På det sociale områder er der sket moderniseringer og nybygning af en række institutioner i overensstemmelse med den udbygningsplan, som amtsrådet i sin tid vedtog. Ved amtets nedlukning udestår der forsat 4 ældre institutioner, som ikke blev nået i denne omgang. Det er botilbuddene Slotsvænget, Nybrogård og Skovvænget, som de respektive kommuner nu må tage sig af.

De fleste af amtets gymnasier nåede at få bygget studiecentre, som lovet.

På gymnasier beliggende i Gentofte kommune er status den, at på Aurehøj mangler der arbejder for omkring 1 million kroner, som vil blive udført i løbet af 1. kvartal 2007.
Omkring Ordrup gymnasium indgik Gentofte kommune og amtet i 2004 en aftale om en boldbane, et nyt auditorium og en ny idrætshal. De resterende udgifter på 6.5 millioner kroner er reserveret til opfølgning på denne aftale.

Gentofte HF har fået sit færdiggjort sit studiecenter. Det samme gælder for Gl. Hellerup gymnasium.

Hvad Øregård angår, var der afsat 4.5 million kroner, som sammen med en donation fra MærskMøller-fonden skulle have ført til en renovering af gymnasiets facader, og amtet forsøgte inden lukningen at gøre, hvad der overhovedet var muligt for at få arbejdet i gang.

Desværre arbejder statslige myndigheder, som i dette tilfælde skulle godkende projektet - ikke særlig hurtigt, så arbejdet – selv med mulighed for eventuelle ekstrabevillinger fra amtets side, nåede ikke at blive iværksat. Det kan kun beklages overfor fonden, som havde doneret et temmelig stort beløb til renoveringen.

Et andet område, som heller ikke nåede at blive iværksat, var en renovering af Bagsværd rostadion, også her var det statslige myndigheder, som spændte ben.

Ca. 19.000 af amtets ansatte følger med over til deres nye arbejdsgiver med nogenlunde samme funktioner som hidtil. Det er selvfølgelig specielt på sygehusområdet, hvor opgaverne overgår til region Hovedstaden. For andre 1000 medarbejderes vedkommende er deres nuværende arbejdspladser blevet nedlagt, og de er i stedet overført til nye opgaver i staten eller i kommunerne i det hidtidige Københavns amt.

Det har været spændende og udfordrende at være med i Københavns amtsråd.
Vi har som socialdemokrater efterladt os nogle opgaver og institutioner, som har været ganske velfungerende.

Vi har haft nogle engagerede medarbejdere. Dem skylder vi en stor tak. Nu er det op til andre at løse opgaverne. Vi får se, om det nu også bliver gjort ordentligt.

I mange tilfælde handler det nemlig om mennesker og menneskeskæbner, som man ikke bare kan tilsidesætte. Det gælder f.eks. de mange grupper af handicappede med hver deres lidelser. De kan ikke bare hældes sammen i en fælles pulje. De har krav på en individuel behandling med fagligheden i højsædet.

Jeg synes, at amtskommunerne har gjort god fyldest.

Jeg tror såmænd, at når der er gået nogle år, så vil de ligefrem blive savnede, især hvis de nye driftsherrer – stat, region og kommuner - ikke lever op til deres forpligtigelser, og det kan jeg godt frygte vil blive tilfældet mange steder.

Foreløbig må man håbe det bedste.